Cecilie er i gang med at uddanne sig til bygningsingeniør på Aarhus Universitet, hvor hun specialiserer sig i geoteknik. Interessen for byggeri opstod allerede i gymnasiet, hvor hun havde et fag om byggeri, som hurtigt blev hendes yndlingsfag. Det vakte en nysgerrighed, der fik hende til at udforske området nærmere i sit sabbatår.
I løbet af sabbatåret var hun praktikant hos et rådgivende ingeniørfirma og arbejdede efterfølgende som studentermedhjælper hos en entreprenør. Disse oplevelser gav hende praktisk erfaring og bekræftede, at bygningsingeniørstudiet var den rette vej at gå, idet hun fandt arbejdet både spændende og meningsfuldt.
Nu er Cecilie i praktik hos A1 Consult på sit 5. semester, hvor hun glæder sig til at bringe sin teoretiske viden i spil, tilegne sig nye erfaringer og få endnu mere indsigt i geotekniske projekter.
Cecilie er født og opvokset i Holstebro, men bor nu i Aarhus, hvor hun nyder studielivet og muligheden for at fordybe sig i sit fag.